Allan Olsen / Marco Blix - 100 år inde
FAR OG SØN FYLDER 100 OG INVITERER TIL FEJRING I FÆNGSLET MED MUSIK OG KUNST
Til foråret runder sangskriveren Allan Olsen 70 og billedkunstneren, Marco Blix de 30.
De 2 generationer, Olsen & Blix har derfor besluttet at udforske og udfordre de lag og afsmitninger, de har udsat hinanden for.
Far og søn. Der vil jo altid ligge noget lige dér.
Kromosomer og krummelurer. Kan det høres?
Kan det ses? Kan det mærkes?
For hvordan lyder et maleri af Marco Blix? Og hvilke farver gemmer sig i Allan Olsen’s sange?
Det får 650 gæster at se og høre, når Fængslet byder indenfor til både udstilling, koncert og overraskelser.
1 enestående begivenhed med 2 originale originaler, der fylder rundt sammen.
