
D-A-D // Kalaset
Vi slutter Rock i Lunden af med et brag af en festaften, hvor vi BÅDE skal forbi poppens festlige univers med Drew Sycamore OG rocke og rulle med de garvede og geniale gutter fra DAD. What’s not to like!?
Kalaset
Med singlerne ’Tag Mig Som Jeg Er’, ’Kender Ham Ikk’ og ’Riv I Mit Hår’ har KALASET de sidste år, på tværs af de danske radiokanaler, cementeret bandet som den nye generation i dansk pop. De er kommet for at blive og for at levere varen. Med fængende melodier og tempofyldte numre inddrager KALASET tilskuerne i deres musikalske univers. Kalaset, som består af Jakob Rønn (trommeslager), Morten Holm Ørsager (forsanger og guitarist), Anders Mygind (guitarist), Sidsel Due (pianist og backing sanger) og Henrik Skov (bassist), spillede de første toner sammen i slutningen af 2018 i hjemstavnen, Middelfart, og har siden haft kursen mod stjernerne. Med deres tekster skaber KALASET et reflekterende og ærligt univers, hvor man kan mærke at disse unge virkelig har noget på hjerte. ’Årets Nye Navn’ Kalaset lover deres mest ambitiøse shows i 2025.
DAD
Hvis der er et band, der kan sprænge scenen i Lunden i 1000 musikalske rock-stykker, så er det DAD, og derfor er de afgjort de helt rette musikalske guruer til at forevige Rock i Lunden 2025’s sidste aften.
Tidligere i år rundede D-A-D de 40, men selvom 40 år i branchen er et særsyn, stopper festen langtfra. Kvartetten sprudler og har skrevet 40 nye sange siden det forrige album, ”A Prayer For The Loud”, der udkom i 2019. Af dem har de fire musikere valgt de 14 bedste ud til deres nye dobbeltalbum ”Speed Of Darkness”, og bandet glæder sig til at spille de nye sange på scenen. De udtaler om albummet:
"Jeg synes, vi kollektivt på flere parametre har taget et skridt op ad på Speed Of Darkness:
Vi har aldrig spillet bedre, end vi gør på denne plade. Vores sangskrivning er i topform, og denne samling sange er den stærkeste gruppe sange, vi har haft i mange år. Lydmæssigt og produktionsmæssigt er der blevet kælet og nusset for hver enkelt detalje. Der er både power og finesse. Alt dette gør, at vi kan sove trygt om natten og bare glæder os virkelig meget til at præsentere ”Speed Of Darkness” i dens helhed for alle vores fans."
Flere af de nye numre vil være på sætlisten den kommende sommer 2025, hvor bandet tager rundt, ikke bare i Danmark, men i Europa. Her vil også være inkluderet alle deres klassikere, så der er garanti for fest, når DAD rocker igennem på scenen. Det bliver et overflødighedshorn af live-energi og elektricitet, der rammer de mange fans, der tropper trofaste op, samt nye fans som hvert år slutter sig til den store skare af D-A-D-heads.
______________________________________
Mobile Only
Dette arrangement er et Mobile Only arrangement og alle billetter er derfor kun tilgængelige via Ticketmaster app/profil.
Læs ALT om Mobile Only og hvordan det fungerer lige HER
______________________________________
HUSK at vi ved Horsens & Friends har Fan Guarantee!
Det betyder at:
• Garanti for 100% officielle billetter
• 24 timers returret fra købstidspunktet
• Overfør dine billetter med Ticket Transfer
• Sælg dine billetter via Ticket Resale
Læs mere om Fan Guarantee lige HER