Horsens & Frined - Midt Om Natten

Midt Om Natten

Musical

MUSICALSUCCESEN MIDT OM NATTEN KOMMER TIL HORSENS!

I 2020 vender musicalen Midt om Natten tilbage i en ny version, og den omfattende Danmarksturné bringer også showet forbi Forum Horsens med hele fire forestillinger.

En af de senere års helt store danske musicalsucceser, Midt om Natten, vender nu tilbage. Musicalen, der indeholder en række af Kim Larsen og Gasolins største hits, spillede i 2018 for fulde huse i det meste af Danmark - og blev set af flere end 150.000 begejstrede publikummer. Nu vender hit-musicalen tilbage, og denne gang i en fornyet version, der lægger sig endnu tættere op ad den originale handling i den danske biografsucces, så der er udsigt til et rørende gensyn med Benny, Arnold, Tusindfryd, Susan Himmelblå og alle de andre skæve eksistensen fra Haveje. Ligesom en perlerække af hits fra filmen som Papirsklip, Tik Tak og Midt om natten igen vil lyde fra scenen. Musicalen bliver, ud over de mange kendte hits fra Midt om natten, toppet op med sange som Langebro, Kvinde Min, Tarzan Mamma Mia, Rita og Vi er dem de andre ikke må lege med – træfsikre hits fra både Kim Larsen og Gasolins´ bagkatalog.  

SOLIDE KRÆFTER PÅ OPGAVEN

Til at løfte genopsætningen er det lykkedes producenterne igen at samle et stærkt hold af både rutinerede og nye performere. Holdet tæller bl.a. Gustav Wolter, der i 2018 fik sit gennembrud i rollen som den oprørske Benny, der i filmen blev spillet af Kim Larsen selv. Anmelderroste Troels Malling tager en tur mere som den veltalende charmør Arnold. Derudover kan publikum bl.a. opleve Allan Mortensen som vagabonden Tusindfryd, Jimmy Jørgensen i dobbeltrollen som brugtvognsforhandleren Charles og Rockerleder samt et stort ensemble og band, der tilsammen tæller mere end 30 medvirkende. Det vil senere blive offentliggjort, hvem der skal løfte øvrige roller, herunder rollen som Susan Himmelblå.

 

 

HELE DANMARKS SPILLEMAND HYLDES

I 1968 blev Kim Larsen folkeskolelærer, og kort efter dannede han sammen med Franz Beckerlee, Wili Jønsson og Bjørn Uglebjerg gruppen Gasolin'. Siden overtog Søren Berlev trommestikkerne. Gasolin' udgav 12 albums i perioden 1969 frem til opløsningen på Bornholm i 1978. I 1973 udgav Kim Larsen sin første soloplade med titlen Værsgo, der i dag er med i Statens Kulturkanon. Kim Larsens mange udgivelser som solist og i grupperne Gasolin´, Bellami og Kim Larsen & Kjukken har gjort ham til folkeeje. Sange som Køb Bananer, Rabalderstræde, Som et strejf af en dråbe er kendt af de fleste.
Han var medforfatter til filmen Midt om natten fra 1984, som han selv spillede hovedrollen i sammen med Erik Clausen. Med 922.000 solgte biografbilletter er filmen blandt de mest sete danske biograffilm nogensinde. Albummet Midt om natten, der udkom året før filmen er solgt i svimlende 650.000 eksemplarer. Det er musikken herfra, krydret med andre af de største Kim Larsen- og Gasolin-hits, som igen udgør musiksiden i musical-versionen. Det er fortsat det bedst sælgende danske album nogensinde.

https://www.facebook.com/HorsensFriends/videos/2114620411939079/

Dette event er afholdt

Se aktuelle events

Program

Showets varighed er 2,5 timer inkl. pause. 
Foyer åbner 2 timer før showstart. Dørene til salen åbner 1 time før showstart. 

31.05.2024

Pil // Rasmus Seebach