Showet om: Verdens Vilde Liv
ANDREAS MOGENSEN · URI & HELLE LØVEVILD GOLMAN · ANJA C. ANDERSEN · HANNE STRAGER · JOACHIM OFFENBERG · LENE LANGE · MICKEY GJERRIS
Mød astronaut Andreas Mogensen og hør ham fortælle om naturen og den skrøbelige planet set oppefra, og lad dig føre ind i junglen og de dybe tågeskove af naturfotograferne Helle & Uri Løvevild Golman kendt fra TV2-serien ”Vores Vilde Verden”.
Professor i astrofysik Anja C. Andersen sætter igen planeten på plads i solsystemet; seniorforsker og biolog Joachim Offenberg tager os med til myrernes univers, hvor der foregår de underligste ting, mens udstillingschef og biolog Hanne Strager fører os ind i spækhuggernes verden og giver os et indblik i deres sociale måde af organisere jagt på. Bliv også klogere på svampenes mange helbredende egenskaber, når doktor i biologi Lene Lange inviterer dig ind i svampenes “magiske muligheder for sundhed og geniale klimaløsninger.
Kom med til et formidabelt show, hvor vores storslåede natur og klode er i centrum for dagens profilerede talere. Bliv klogere. Bliv bevæget. Og bliv nysgerrig til Verdens Vilde Liv 2025!
Eventet er nonprofit – et eventuelt overskud går til WILD Nature Foundations arbejde.
Der kan købes VIP-billetter og Meet & Greet billetter.
VIP-billet:
Med VIP-billet får du de bedste pladser i salen, fri garderobe samt en goodiebag.
Meet & Greet-billet:
Med Meet & Greet billet får du en VIP-billet samt unik adgang til en Meet & Greet session fra kl. 17.00-17.45, hvor der bydes på en drink og muligheden for at hilse på Andreas Mogensen og andre deltagere i showet inklusive chancen for en selfie med dig og hele Danmarks astronaut.
Herudover kan der købes nummerede siddepladser i kategorierne A- og B-billetter.
OPLEV DEN FANTASTISKE VERDEN HER I EN KORT INTO VIDEO FRA 2024 🎥 ⬅️ "KILK" (Youtube)
TALERNE
ANDREAS MOGENSEN, ESA astronaut og ambassadør for WILD Nature Foundation.
Den 12. marts 2024, ramte Dragon-rumkapslen med Andreas Mogensen og hans kolleger fra Crew-7 havet ud for Florida i USA. Den vellykkede landing var kulminationen på seks måneders ophold på Den Internationale Rumstation, ISS, hvorfra Andreas Mogensen har været med til at udføre forskellige videnskabelige eksperimenter og forsøg.
Andreas Mogensen er hele Danmarks rumhelt. Ikke alene er han den første dansker, der har været på mission i rummet hos Den Europæiske Rumorganisation, ESA, men også hans evne til at formidle sin viden og begejstring for naturvidenskab og rumforskning har fået greb i danskerne. Det var derfor ikke uden en vis stolthed og ydmyghed, at WILD Nature Foundation takkede ja til Andreas’ tilbud om at være vores ambassadør.
Til Verdens Vilde Liv 2025 vil Andreas fortælle om det fænomen, man kalder "astronaut's view", og hvad det har betydet for hans forhold til naturen. Når han og andre astronauter kigger ned på os fra 400 kilometers højde ude i rummet, ser de en lysende og smuk blå planet, der svæver helt alene rundt i det mørke univers kun beskyttet af en tynd og sårbar atmosfære. En helhed uden andre synlige grænser end dem mellem land og hav. Vi har kun dette ene, livgivende sted, som vi har et fælles ansvar for at passe på. Der er, som han siger: “ingen plan B”. I de måneder, hvor Andreas opholdt sig på rumstationen, tog han billeder af jorden, og har til denne lejlighed på årsdagen/tæt på årsdagen for hans landing på jorden udvalgt nogle af de motiver, som har overrasket, undret eller betaget ham mest.
Billederne kan desuden opleves i foyeren i en udstilling sammen med en række af Helle og Uri Løvevild Golmanns billeder fra verdens syv kontinenter.
HELLE & URI LØVEVILD GOLMAN - National Geographic fotografer og stiftere af Wild Nature Foundation
Uri Golman er uddannet grafisk designer og havde længe arbejdet som professionel naturfotograf, da han mødte Helle på et ekspeditionsskib i Grønland.
Helle Golman er uddannet i Nærorientalsk Arkæologi på Københavns Universitet og som ranger i Sydafrika, og havde også valgt at forfølge drømmen om at bruge sit liv i naturen på at udforske og opleve klodens vidunderlige natur. I hinanden fandt de ikke bare en soulmate, men også en ligestillet kærlighed til naturen og til naturbeskyttelse.
De besluttede at skabe et projekt, der var større end dem selv: “WILD” - 26 ekspeditioner på alle 7 kontinenter for at dokumentere nogle af verdens sidste vilde steder og vilde, men truede dyr. Projektet havde været i gang i 5 år og nærmede sig afslutningen, da TV2 sluttede sig til dem på de sidste fire ekspeditioner. I december 2017, på den sidste dag på den næstsidste ekspedition til Gabon i Vestafrika, besøgte de et lokalt marked. Her blev Uri overfaldet af en mand med en stor kniv, der stak ham gentagne gange i kroppen og i hovedet. Helle fik også flere knivstik, da hun med et brøl som en hunløve kastede sig ind i kampen. Sammen fik de kniven fra overfaldsmanden og kom væk. Efter dette tog de mellemnavnet: Løvevild. På militærhospitalet i Libreville reddede de Uris liv, men skaderne var omfattende og har bundet ham til en kørestol. Det forhindrer ham dog ikke i at rejse eller sammen med Helle at holde foredrag for store forsamlinger. De har sammen bl.a. udgivet den flotte fotobog WILD og er aktuelle med portrætbogen “Vores Vilde Liv”. I 2019 stiftede de fonden WILD Nature Foundation for at føre deres store kærlighed til naturen videre – nu i konkrete projekter og gennem formidling om den vilde natur, de elsker så højt. Både Helle og Uri har en stor viden om dyr og natur og til Verdens Vilde Liv 2025, vil de føre os langt ind i verdens vilde skove!
ANJA C. ANDERSEN, astrofysiker og professor ved Niels Bohr Institut
Anja C. Andersen er professor i astrofysik og offentlighedens forståelse for naturvidenskab og teknologi ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet.
Hun er ved siden af sin forskerkarriere forfatter til en lang række bøger om astrofysik og naturvidenskab til både børn og voksne, en populær foredragsholder, podcastvært og aktiv i debatter om videnskab, ligestilling og børn og unges forhold til videnskab. Siden hun var barn, har Anja C. Andersen været fascineret af stjernerne. Hun fik sin første stjernekikkert som 13 årig og har tilbragt uendelige stunder med blikket rettet mod stjernehimlen. Som professor i astrofysik forsker Anja C Andersen blandt andet i stjernestøv og hvilke grundstoffer, stjernerne danner. I virkeligheden er Anja selv en stjerne, eftersom hun som videnskabsformidler med sin smittende begejstring formår at gøre naturvidenskab og astrofysik forståeligt og spændende for både børn og voksne.
JOACHIM OFFENBERG - seniorforsker ved Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet
Joachim Offenberg er uddannet biolog og seniorforsker ved Aarhus Universitet og forfatter af bogen “Myrer”.
Han har viet sit forskerliv til dette umiddelbart lille og i manges øjne irriterende insekt, der undergraver vores terrasser og kribler i skovbunden, men Joachim Offenberg elsker myrer og ved alt om deres unikke samfund. De er den eneste landlevende dyregruppe, der tilsammen vejer mere end alle mennesker på jorden. De har husdyr, de tager slaver, de dyrker landbrug og lever i avancerede samfund. De er berygtede for deres flid og erobringstrang og har så små hjerner, at de kan leve flere dage uden hoved. Alligevel er de i stand til både at samarbejde, kommunikere og udvikle deres egen medicin.
Kom med helt ned i tuen og hør, hvorfor Joachim er så optaget af, om vi mennesker kan lære noget af myrerne. For måske er myren mere lig med mennesket, end man lige går og tror?
HANNE STRAGER, biolog og udstillingschef på Andenes hvalcenter The Whale i Nordnorge
Hanne Strager, biolog, forfatter og udstillingschef, er uddannet fra Aarhus Universitet og University of California, Santa Cruz, hvor hun var på et Fulbright-scholarship.
Hanne Strager er medstifter af Andenes Hvalcenter i Nordnorge, hvor hun i dag er udstillingschef. I sit virke som biolog har Hanne forsket i spækhuggernes fascinerende natur og væsen, og er aktuel med bogen ”På togt med spækhuggere”.
Da Hanne Strager som ung biologistuderende steg om bord på den ombyggede fiskekutter, hvor hun skulle fungere som kok, blev det begyndelsen på et liv med spækhuggere, og siden har hun været på utallige rejser i hele verden.
Det er altså med en baggrund på mere end 20 års erfaring med formidling af naturvidenskab og naturhistorie, at Hanne vil fortælle om sine egne oplevelser med dette fantastiske rovdyr, der på en gang vækker både kærlighed og frygt blandt mennesker. På sine mange hvalekspeditioner har hun blandt andet indsamlet beretninger om spækhuggere, og kan fortælle om deres sociale struktur, store indbyrdes forskelligheder og ikke mindst forholdet mellem dem og os mennesker. Historierne suppleres med billeder fra Hannes ekspeditioner.
LENE LANGE - Ph.D. og Dr. Scient, direktør og stifter af LL BioEconomy Research & Advisory
Lene Lange er uddannet biolog og mykolog og har både en kandidatgrad, en ph.d.-grad og en doktorgrad (dr.scient) fra Københavns Universitet.
Hendes karriere omfatter ikke mindre end 20 år i forskningen hos Novo Nordisk og Novozymes (nu Novonesis) med fokus på at finde nye biologiske løsninger, svampeenzymer og svampestoffer til en fremtid med mindre kemi og bedre brug af de biologiske ressourcer. I 2018 startede Lene sit eget firma med et mål om at bidrage mest muligt til at sprede faglig viden og forståelse for alt det, som svampe kan.
Lene Lange har opnået stor international anerkendelse for sit arbejde og er en af verdens absolut førende svampeeksperter. Hun har gennem hele sit liv beskæftiget sig med svampenes fascinerende verden og vil denne aften dele sin begejstring for svampe, deres mangfoldighed og store potentiale for at løse en lang række af de udfordringer, vi står overfor i dag. Lige nu haster det mere end nogensinde. Hun mener, at utålmodighed er en dyd, når vi nu står med så meget ny viden, der kunne hjælpe os, og som ikke tages i brug, alt imens problemerne og truslerne mod os og vores klode og natur vokser sig større og større om hovederne på os.
Dette var grunden til, at hun skrev bogen ”Suveræne Svampe”. Svampe blev oprindeligt anset for at være en form for planter, men i dag anses de for at være mere beslægtet med dyreriget end med planteriget, og det er dét, der ifølge Lene Lange åbner muligheder for “magiske muligheder for sundhed og geniale klimaløsninger”. Svampe har nemlig suveræne superkræfter og rummer en lang række værdifulde kvaliteter, der kan gøre os sundere og gladere, beskytte os mod livstruende sygdomme, skåne klimaet og være med til at løse flere af de andre kriser, vi kæmper med.
Det er dem, der skal redde verden. Vi skal med andre ord have svampene på banen.
MICKEY GJERRIS - Teolog og Ph.D. i bioetik
Mickey Gjerris er uddannet teolog og har en ph.d. i bioetik, og arbejder som lektor i bioetik ved Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
Han har de sidste 25 år forsket i etiske spørgsmål vedrørende natur, etik, teknologi og mennesker og er en flittig skribent og debattør. Han har udgivet en lang række bøger, artikler, klummer og blogs for at fremme og præge den offentlige debat om emner, der står hans hjerte nært såsom natur, dyr, teknologi, klima, sundhed og sygdom, liv og død og meningen med hele – i et etisk, filosofisk og teologisk perspektiv. Fra 2011 til 2016 var Mickey desuden medlem af Det Etiske Råd.
Man fristes til at tro, at der er flere timer i Mickeys døgn end andres, for han holder også oplæg, foredrag og arrangerer workshops over hele landet og deltager i en lang række debatpaneler på højskoler, konferencer, kirker, firmaer, foreninger, myndigheder og folkeskoler og er en hyppig gæst i alverdens tv-programmer.
Mickey er en engageret formidler, som bruger humor og inddragelse af hverdagseksempler til at gøre etiske emner mere nærværende og forståelige og modtog i 2022 Demokratistafetten fra Oplysningsforbundet DEO i samarbejde med Vartov, og han blev af Dyrenes Beskyttelse kåret som Årets Dyreven.
______________________________________
Mobile Only
Dette arrangement er et Mobile Only arrangement og alle billetter er derfor kun tilgængelige via Ticketmaster app/profil.
Læs ALT om Mobile Only og hvordan det fungerer lige HER
______________________________________
HUSK at vi ved Horsens & Friends har Fan Guarantee!
Det betyder at:
• Garanti for 100% officielle billetter
• 24 timers returret fra købstidspunktet
• Overfør dine billetter med Ticket Transfer
• Sælg dine billetter via Ticket Resale
Læs mere om Fan Guarantee lige HER