Danish Crown A/S
Østbirkvej 2 , 8700 Horsens
Danish Crown har rødder tilbage i 1887 og den danske andelsbevægelse, så ansvaret over for samfundet, medarbejderne og vores ejere, landmændene, er noget, der går i arv. Vi forbedre hele tiden vores indsats – fra jord til bord – så mennesker verden over trygt kan nyde et velsmagende måltid.
At være globalt førende inden for bæredygtig kødproduktion forpligter. Ikke kun til hver dag at levere varen, men også til konstant at udforske nye muligheder. Vi har fortsat lang vej at gå og mange udfordringer forude. Men vi er fast besluttede på at finde bedre måder at producere fødevarer på – i respekt for dyr, mennesker og miljø. På vejen mod målet er vi klar til at udfordre både os selv, branchen og kunderne.
Kun i fælleskab kan vi gøre fødevareproduktionen mere bæredygtig og grundlæggende ændre vores forhold til mad og måden, den produceres på.
Danish Crown er en af verdens største eksportører af grisekød og en af Europas største producenter af grisekød. Danish Crown-koncernen er desuden Europas største kødforædlingsvirksomhed, og Danish Crown Beef er en betydelig spiller på det europæiske marked.
Vi har produktion i Danmark og en række lande i Europa og Kina, og har markedsadgang til mere end 130 lande verden over.