Horsens & Frined - Bryan Adams

Bryan Adams

Shine A Light

Horsens & Friends er stolte af at kunne præsentere Bryan Adams som en del af programmet for 2022 med hele to koncerter d. 27. og 28. april. 

Den canadiske stjerne har begejstret publikum igennem de sidste fire årtier med sine feel-good rock’n’roll hits. Igennem sin karriere har Adams udgivet 14 studiealbums – senest Shine A Light i marts – og har solgt mere end 65 millioner albums på verdensplan. Hans sange har toppet hitlisterne i mere end 40 lande, og Adams’ seneste album, Shine A Light, debuterede som nummer 1 på den canadiske albumhitliste og titelnummer er skrevet sammen med ingen ringere end Ed Sheeran.

Den 27. og 28. april 2022 kommer Bryan Adams’ Shine A Light tour til Horsens og på denne turne har Adams allieret sig med logistik-giganten DHL i et samarbejde, hvor DHL planter et træ for hver billet der bliver solgt på hele Adams’ verdensturne.

____

Hvad kan der stå på din billet...

For billetter til koncerten d. 27. april 2022:

Da denne koncert allerede er flyttet mere end én gang, kan der både stå "18. marts 2020", "18. maj 2020" eller "27. april 2021" på din billet. Uanset hvilken af disse datoer der står på din billet, så gælder den nu til d. 27. april 2022.

For billetter til koncerten d. 28. april 2022:

Da denne koncert allerede er flyttet mere end én gang, kan der både stå "19. marts 2020", "19. maj 2020" eller "28. april 2021" på din billet. Uanset hvilken af disse datoer der står på din billet, så gælder den nu til d. 28 april 2022.

-------------------------------------------------------

Alle der har købt deres billetter via vores officielle billetudbyder Ticketmaster, fik d. 22. januar 2021 en mail med information herom.

-------------------------------------------------------

Mad og drikke

Du vil kunne stille sulten ved den klassiske pølsevogn med sprøde frankfurtere, hottere med det hele - eller måske en "Skaldet franskmand i sovepose". Eller du kan forkæle din gane med den kendte Gran Burger, som er kendt for at få fuglene til at synge - lige så godt som Bryan Adams!

Er du kun til den lille sult, er der popcorn, chips og slik.

Der vil også være følgende drikkevare: Øl, vand, sodavand, vin, cider, drinks, chokolade, kaffe og cacao.

Velbekomme

 

Parkering

Der er GRATIS parkering. Der er mulighed for parkering foran Forum Horsens, eller ved parkeringspladsen v/Casa Arena

Ligeledes er der kantstensparkering i alle de sidegader, der støder op mod Langmarksvej. Man skal dog være opmærksom på, at alle sidegaderne er ensrettet, og man kan derfor ikke køre ind og ud fra Langmarksvej.

 

Taxa

Er du med taxa bliver du sat af lige ved hovedindgangen. Når showet slutter, vil der løbende komme taxaer og afhente vores gæster.

 

https://www.youtube.com/watch?v=h7JmInA5n_s

Udsolgt

Dette event er afholdt

Se aktuelle events

Program

18.00 Dørene til foyer åbner

Ca. 19.00 Dørene til salen åbner 

21.00 Koncerten starter

23.00 Tak for i aften

(Der er ikke support)

31.05.2024

Pil // Rasmus Seebach