
Pil // Rasmus Seebach
Lad nedtællingen begynde! Rock i Lunden sparkes i gang af intet mindre end to danske hitmagere: nemlig Pil og Rasmus Seebach. De er med garanti begge klar til at skabe en legendarisk pop-fest i Lunden den 31. maj 2024!
Pil:
Pil skriver dansksprogede sange om de skæve følelser i et opløftende og legende popunivers. Pil er i 2023 for alvor ved at etablere sig som én af de mest spændende artister på den danske musikscene. I sommeren 2021 vandt Pil DR’s talentprojekt KarriereKanonen, og i 2022 blev Pil nomineret til årets nye navn ved Danish Music Awards (DMA). Historien om Pil tager for alvor sin begyndelse med udgivelsen af hendes debut-EP ’Når Du Går Herfra’, som fik særlig ros for sine velskrevne danske tekster. Pil har siden debuten udsendt en række samarbejder med store etableret artister herhjemme som for eksempel singlen ’Omvendt’ med Andreas Odbjerg, som blev et stort radiohit. Sidste år udsendte Pil ’GULVET22’, som var en duet sammen med Burhan G. I 2023 er Pil udkommet med singlen ”Dronning af Månen”, som handler om at turde at drømme stort. Vi drømmer os frem til den 31. maj, hvor Pil og hendes smukke pop-hits vil drysse glimmer over Rock i Lundens første aften.
Rasmus Seebach:
Aftenens anden kunstner behøver nærmest ingen introduktion, for det er ingen ringere end en af Danmarks største hitmagere, Rasmus Seebach. Han har med sine fire studiealbums opnået større succes end de fleste andre på den danske musikscene. Siden 2009 har Rasmus Seebach vundet et utal af priser, men vigtigst af alt, har han med sine dansksprogede popsange vundet en plads i hjertet hos utrolig mange mennesker i alle aldre. På scenen leverer Seebach altid nogle spektakulære og storslåede live shows, og han er i dag kendt for at gøre sig ekstremt umage for at give publikum den ultimative koncertoplevelse hver gang, han går på scenen. Rasmus Seebach har et imponerende bagkatalog bestående af utallige rekorder på de danske hitlister, og vi kan nærmest ikke vente til at synge med på alle Rasmus Seebachs skønne og hjertevarme hits.
Partoutbilletterne til Rock i Lunden 2024 kommer til salg onsdag den 15. november kl. 10.00.
Dagsbilletterne kommer til salg tirsdag d. 21. november kl. 10.00.
Priser:
Partoutbillet. Giver adgang til alle fire aftener: 1150 kr. + 40 kr. gebyr
Dagsbillet. Giver adgang til én aften:
1. aften: 495 kr. + 30 kr. gebyr
2., 3., 4. aften: 395 kr. + 30 kr. gebyr
HUSK at vi ved Horsens & Friends har Fan Guarantee!
Det betyder at:
• Garanti for 100% officielle billetter
• 24 timers returret fra købstidspunktet
• Overfør dine billetter med Ticket Transfer
• Sælg dine billetter via Ticket Resale
Læs mere om Fan Guarantee lige HER