Horsens & Frined - Lars Lilholt Band + Shu·bi·dua 2.0

Lars Lilholt Band + Shu·bi·dua 2.0

Sensommer koncert

31.08.2024 // 19:00

Den 31. august 2024 præsenterer vi sensommer koncert med Lars Lilholt Band + Shu·bi·dua 2.0 i Forum Horsens! En magisk aften spækket med fantastiske hits! 

Foreningen Seniorteatret fejrer 30 års virke, og præsenterer stor jubilæumskoncert med Lars Lilholt Band og Shu·Bi·Dua 2.0.

Jubilæumskoncerten er for alle, og afvikles i samarbejde med Horsens & Friends.

Det er en siddende, indendørs koncert (med nummerede siddepladser).

Igennem 30 år har foreningen Seniorteatret præsenteret et hav af koncerter, foredrag og god underholdning for de horsensianske seniorer. Det skal fejres, og derfor hjælper Horsens & Friends til med et brag af en jubilæumskoncert, for at fejrer intet mindre end 30 år virke i Horsens. Jubilæumskoncerten er for alle, unge og gamle, og Seniorteatret og Horsens & Friends præsenterer intet mindre end de to danske musikdarlings Lars Lilholt Band og Shu·Bi·Dua 2.0.

Oplev Kald Det Kærlighed, Onkel Christian, Den hvide Dværg som vil være blandt de mange hits som kommer til at præge sætlisten ved Lars Lilholt Band.
Det otte mand store solide og velspillende band leverer som altid en koncert med masser af energi og spilleglæde.

Lars Lilholt Band er landets eneste rigtige folk-rock band, der har rødder dybt nede i rocken, folkemusikken, poppen, med vigtige historiefortællinger og stort fællesskab.
Alt sammen med sikker hånd kastet ud over scenekanten til fest og fællessang!
Sidste år var et jubilæums triumftog, der kulminerede på Smukfest.

Selvom Lars Lilholt Band for længst har bevist hvad der skal bevises, arbejder de alligevel utrætteligt videre med nye sange, udgivelser og ikke mindst, mindeværdige live optrædener!

 

I år er det 50 år siden, en flok unge og særdeles energiske knægte fra det nordlige København udsendte deres første album under navnet Shu-bi-dua. Ufatteligt nok er der stadig fuld fart på de efterhånden modne herrer, for Shu-bi-dua fortsætter med at lægge de danske spillesteder ned.

Nationalorkestret – nu med den 2024-venlige benævnelse Shu-bi-dua 2.0 – vil i 2024 gæste de fleste afkroge af kongeriget, og det sker med en særdeles rutineret besætning. Af de 16 drenge, der siden gennembruddet for et halvt århundrede siden har været medlemmer af Shu-bi-dua, er det blot Michael Bundesen, orkestrets karismatiske frontmand og forsanger, der har forladt denne jord.

12 af de øvrige er gået på shub-pension, men tre af de ægte shubber er fortsat aktive – og alle tre er det i Shu-bi-dua 2.0, nemlig Michael Hardinger, Kim Daugaard og Jørgen Thorup.

Udover de tre originale shubber – Michael Hardinger, Jørgen Thorup og bassist Kim Daugaard – består Shu-bi-dua 2.0 af guitarvirtuosen B-Joe Johansen, tangent-tryllekunstneren Rasmus Schwenger samt tromme-troldmanden Flemming Olsen.

– Jeg havde aldrig regnet med, at jeg skulle turnere land og rige rundt og underholde med Shu-bi-dua-kataloget mere end 50 år efter starten, men det er en kæmpeglæde, måske større end nogensinde, at møde vores gamle fans iført såvel børn som børnebørn med Shu-bi-dua 2.0’s rockede versioner af de sange, vi skrev for efterhånden en evighed siden, fortæller guitarist og medstifter af Shu-bi-dua, Michael Hardinger.

Bandets forsanger, Jørgen Thorup, supplerer:

– Vi føler os ekstremt privilegerede over, at folk stadig strømmer til vores koncerter. På vores store Shu-bi-læums-turné, der i 2023 markerede 50-året for udgivelsen af Shu-bi-duas første single, ’Fed rock’, blev vi for alvor mindet om, hvor højt danskerne elsker vores sange. Og for mig som forsanger er det fantastisk at vide, at skulle jeg i et kort sekund glemme teksten til en af vores sange, så synger publikum bare videre, for de kan sgu’ alle teksterne udenad, selv de helt unge Shu-bi-dua-fans.

 

HUSK at vi ved Horsens & Friends har Fan Guarantee! 
Det betyder at:

• Garanti for 100% officielle billetter
• 24 timers returret fra købstidspunktet
• Overfør dine billetter med Ticket Transfer
• Sælg dine billetter via Ticket Resale

Læs mere om Fan Guarantee lige HER

Billetpriser fra

Nummererede siddeplads

255 kr.

ekskl. gebyr

Køb billet

Program

18.00 Foyer og sal åbner

19.00 Velkomst

19.10 Lars Lilholt

20.25 Pause

21.05 Shubidua II

22.20 Tak for i aften 

23.08.2024

Malte Ebert // Folkeklubben

13.09.2024

Alex Vargas // Carpark North